UX Designer

Vil du være med til at udvikle fremtidens brugerinteraktion hos Ritzau?

Digital produktudvikling spiller en voksende rolle hos Ritzau, og derfor søger vi en erfaren UX Designer, der kan være med til at forme brugeroplevelsen i vores digitale produkter. Du bliver en del af Ritzau Teknologi og får ansvar for at afdække brugerbehov, designe intuitive løsninger og omsætte indsigter til produkter i tæt samarbejde med product managers, udviklere og brugere.

Om stillingen 

Som UX Designer bliver du en del af Ritzau Teknologi og skal være med til at styrke vores digitale produktudvikling i både research-, design- og implementeringsfasen. Du arbejder på tværs af organisationen og bliver en vigtig sparringspartner i udviklingen af både nye og eksisterende produkter.

Dine primære opgaver

  • Research af tidlige produktideer 
  • Kvalificering af produktideer gennem kunde- og brugerundersøgelser 
  • Afdækning og udvikling af brugerflows 
  • Wireframing og prototyper 
  • Digitalt produktdesign og test 

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse og er passioneret indenfor udvikling af digitale produkter.
  • Har flere års erfaring med brugerresearch, facilitering af workshops eller fokusgrupper, sketching/wireframing, prototyping og usability tests.
  • Er vant til at arbejde i Figma eller tilsvarende designværktøjer.
  • Kan bidrage i hele processen i produktudviklingen fra den indledende kvalificering af produktidé til lancering og feedback loops.  
  • Er dygtig til at sætte dig i brugernes sted, hvad enten brugeren er en kunde, en journalist eller en administrator på et af vores produkter.
  • Tør at stille spørgsmål til vores opgaver og projekter på brugernes vegne og kan tænke brugerrejser i flowdiagrammer. 

Til gengæld tilbyder vi

  • En central rolle i udviklingen af Ritzaus digitale produkter.
  • Mulighed for at præge nye produkter hos Ritzau fra idé til lancering.
  • Tværfagligt samarbejde med product managers, udviklere og redaktionerne.
  • Et stort ansvar for at drive udviklingen af UX-fagligheden på tværs af vores digitale produkter hos Ritzau.
  • En arbejdsplads med fokus på holdånd, ordentlighed og høj faglighed.

Stillingen er fuld tid og ansættelsen sker efter funktionærloven og er omfattet af HK’s overenskomst.

Om Ritzau

Ritzau er Danmarks nationale nyhedsbureau og leverer nyheder og information til alle danske medier samt til en lang række virksomheder og organisationer. Derudover leverer vi PR- og kommunikationsløsninger til medier, virksomheder og organisationer. 

Vi er cirka 160 medarbejdere – heraf omkring 100 journalister – fordelt på fire redaktioner. Som uafhængigt nyhedsbureau er vores vigtigste opgave at levere troværdige, pålidelige og upartiske nyheder. Samtidig udvikler vi servicer og teknologier, der understøtter kommunikation, indholdsproduktion og forretning i medie- og erhvervslivet. 

Praktisk information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Kristoffer Hecquet krhe@ritzau.dk eller på 2425 2667. 

Ansøgningsfristen er 18. oktober, hvorefter vi afholder ansættelsessamtaler i uge 43 og 44. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse 1. januar eller efter aftale.